1. Det Funktionelle kildebegreb:
   1. en tekst eller ting bliver først til en kilde, i det øjeblik en historiker bruger den som middel til oplysninger om et emne
   2. udsagnsevne og Udsagnskraft afhænger af anvendelse
   3. værdi af udsagn er en funktion af dén problemstilling, der søges behandlet
   4. Opgave:
      1. udnytte hver tekst bedst muligt
      2. finde frem til udsagnsevne
      3. vurdere udsagnskraft
2. inddeling af kilderne:
   1. alle vurderinger er egenskaber ved kilden selv - ikke funktioner den får i forhold til det pågældende emne
   2. Data:
      1. meddelende
         1. tekster og billeder, som henviser til noget andet end sig selv
      2. ikke-meddelende
         1. kilder som ikke rummer symboler eller tegn, og derfor ikke henviser til andet end sig selv
         2. redskaber, bygninger, etc.
   3. art:
      1. Deskriptive og preskriptive
         1. Preskriptive
            1. lovtekster og befalinger
         2. Deskriptive
            1. krøniker, avisreportager
         3. en tekst kan sagtens indeholde begge typer
   4. målgruppe:
      1. offentlige eller private
         1. offentlige
            1. myndigheder, institutioner, generel offentliggørelse
         2. private
            1. venner og familie
            2. ophavsmanden selv
3. kildens karaktér:
   1. ophavssituation:
      1. Beretning
         1. kan bruges som beretning om sit emne
         2. sætter kilden i forhold til dén historiske virkelighed, den omhandler
      2. Levn
         1. enhver tekst kan anskues som levn af sin ophavssituation
         2. sætter kilden i forhold til sin ophavssituation
         3. retter opmærksomheden mod teksten selv og dén virkelighed, der omgav den
         4. teksten anvendes stadig som kilde til noget udenfor den selv
   2. relation til emne:
      1. drejer sig om afhængighedsforhold mellem kilde og emne
      2. bruges alene om forholdet mellem bevarede kilder og kildeudsagn
      3. primær
         1. "førstehåndskilde" stærkere kvalitetsbetegnelse end "primær"
         2. siger intet om begrebets udsagnskraft, kun at det findes genbrugt i en anden tekst
         3. et primært kildeudsagn erstatter et sekundært
      4. sekundær
         1. en kilde er sekundær, hvis det kan påvises at den har sine oplysninger fra en anden kilde
         2. dét kan den kun, hvis den primære kilde er bevaret
         3. hvis en kilde kan påvises at være sekundær, mister den sin udsagnskraft
   3. relation til begivenhed
      1. førstehånds
         1. beretning fra en person, som selv var tilstede under begivenheden
         2. en førstehåndskilde er altid bedre end en andenhåndskilde
         3. førstehåndskilder skal dog også analyseres kritisk
            1. øjenvidner er ikke altid pålidelige
            2. det der sker, afhænger af øjnene som ser
         4. førstehåndskildens værdi afhænger af:
            1. ophavsmandens forståelse for dét, der sker
            2. hans evne til at huske og gengive det huskede med ord
            3. jo længere tid der går fra en begivenhed finder sted, til en førstehåndskilde er nedskrevet, jo mindre pålidelig er den
         5. vil være tæt på dén begivenhed, dens ophavsmand var førstehåndsvidne til
            1. ikke nødvendigvis i tid
            2. kan være dårlig grundet tendens
      2. andenhånds
         1. beretning fra en person, som ikke selv var tilstede
         2. bygger på andres beretninger
4. Kritisk vurdering:
   1. mål:
      1. at finde ud af nøjagtigt hvad man kan sige og ikke kan sige, på baggrund af de oplysninger man har til sin rådighed
      2. nås sjældent
      3. dét man når, er at opstille et tentativt svar på sine spørgsmål
         1. underbygget af oplysninger man har hentet ud af sit kildemateriale
         2. og argumenteret for holdbarheden af
         3. efter at have overvejet alle mulige modargumenter
   2. Udsagnsevne:
      1. værdien af de oplysninger, man har udvundet af en kilde
      2. læse så præcist som muligt, så man får fat i hvad der rent faktisk står
      3. hvad kan teksten oplyse om nøjagtig det emne og dén problemstilling, man bruger det som kilde til?
   3. udsagnskraft:
      1. værdien af de oplysninger, man har fundet
      2. for at vurdere udsagnskraft, må kilde anskues som levn af ophavssituation
      3. første skridt:
         1. bedømme autenticitet
            1. er teksten hvad den giver sig ud for at være?
   4. ophavssituation:
      1. enhver kilde skal anskues som levn af sin ophavssituation
      2. spørgsmål:
         1. hvem?, Hvor?, Hvornår?, Hvorfor?, Hvad?, Hvordan?
      3. tænke sig til eventuelle forhold, som kunne svække kildens troværdighed
      4. selvom en tekst indeholder oplysninger om sig selv, er det ikke sikkert man kan stole på disse oplysninger
5. Tendens:
   1. en kilde vil ofte være preget af en mere eller mindre bevidst tendens hos ophavsmanden
   2. politisk tendens
   3. erindringer ofte præget af tendens til at fremhæve ophavsmands egen rolle i begivenhederne
   4. enhver tekst har et formål og dermed en tendens til at fremstille tingene på en bestemt måde, fra en bestemt vinkel
   5. den fuldstændigt neutrale og objektive tekst findes ikke
   6. tendens kan have stor betydning for en kildes udsagnskraft
      1. både i positiv og negativ retning
      2. hvis et udsagn går imod tekstens generelle tendens, øger det udsagnets troværdighed
6. Om kildernes tidsfølge:
   1. en andenhånds-kilde vil altid være opstået senere end dén kilde, den har sine oplysninger fra
   2. en sekundær kilde vil altid være opstået senere end den primære
   3. begge begreber understreger betydning af kilders tidsfæstelse
   4. vigtigt at udarbejde kronologi
7. Begrebet "Harmonisering":
   1. at undlade modstridende oplysninger i en gruppe kilder, i forsøget på at opnå et helhedsbillede
   2. ikke tilladt
   3. kildekritik drejer sig om at bringe kilder i krig med hinanden
      1. slå ned på punkter, hvor kilder ikke stemmer overens
8. Begrebet "repræsentativitet":
   1. stikprøver foretaget af et kildemateriale som er for stort, til at en grundig analyse er mulig
   2. for at undersøgelsens resultater skal få gyldighed for hele det område den dækker, skal udvalget være repræsentativt
   3. et udvalg er repræsentativt hvis enhver enhed har haft en kendt sandsynlighed for at komme med i udvalget
      1. volder vanskeligheder i praksis, især i historisk sammenhæng,
      2. en del af kildematerialet mangler typisk
   4. i historisk sammenhæng bruges "repræsentativitet" synonymt med "typisk"
   5. optræder især i struktur-historiske problemstillinger
   6. sjældnere i begivenhedshistoriske sammenhænge