-
Det Funktionelle kildebegreb:
- en tekst eller ting bliver først til en kilde, i det øjeblik en historiker bruger den som middel til oplysninger om et emne
- udsagnsevne og Udsagnskraft afhænger af anvendelse
- værdi af udsagn er en funktion af dén problemstilling, der søges behandlet
-
Opgave:
- udnytte hver tekst bedst muligt
- finde frem til udsagnsevne
- vurdere udsagnskraft
-
inddeling af kilderne:
- alle vurderinger er egenskaber ved kilden selv - ikke funktioner den får i forhold til det pågældende emne
-
Data:
-
meddelende
- tekster og billeder, som henviser til noget andet end sig selv
-
ikke-meddelende
- kilder som ikke rummer symboler eller tegn, og derfor ikke henviser til andet end sig selv
- redskaber, bygninger, etc.
-
art:
-
Deskriptive og preskriptive
-
Preskriptive
- lovtekster og befalinger
-
Deskriptive
- krøniker, avisreportager
- en tekst kan sagtens indeholde begge typer
-
målgruppe:
-
offentlige eller private
-
offentlige
- myndigheder, institutioner, generel offentliggørelse
-
private
- venner og familie
- ophavsmanden selv
-
kildens karaktér:
-
ophavssituation:
-
Beretning
- kan bruges som beretning om sit emne
- sætter kilden i forhold til dén historiske virkelighed, den omhandler
-
Levn
- enhver tekst kan anskues som levn af sin ophavssituation
- sætter kilden i forhold til sin ophavssituation
- retter opmærksomheden mod teksten selv og dén virkelighed, der omgav den
- teksten anvendes stadig som kilde til noget udenfor den selv
-
relation til emne:
- drejer sig om afhængighedsforhold mellem kilde og emne
- bruges alene om forholdet mellem bevarede kilder og kildeudsagn
-
primær
- "førstehåndskilde" stærkere kvalitetsbetegnelse end "primær"
- siger intet om begrebets udsagnskraft, kun at det findes genbrugt i en anden tekst
- et primært kildeudsagn erstatter et sekundært
-
sekundær
- en kilde er sekundær, hvis det kan påvises at den har sine oplysninger fra en anden kilde
- dét kan den kun, hvis den primære kilde er bevaret
- hvis en kilde kan påvises at være sekundær, mister den sin udsagnskraft
-
relation til begivenhed
-
førstehånds
- beretning fra en person, som selv var tilstede under begivenheden
- en førstehåndskilde er altid bedre end en andenhåndskilde
-
førstehåndskilder skal dog også analyseres kritisk
- øjenvidner er ikke altid pålidelige
- det der sker, afhænger af øjnene som ser
-
førstehåndskildens værdi afhænger af:
- ophavsmandens forståelse for dét, der sker
- hans evne til at huske og gengive det huskede med ord
- jo længere tid der går fra en begivenhed finder sted, til en førstehåndskilde er nedskrevet, jo mindre pålidelig er den
-
vil være tæt på dén begivenhed, dens ophavsmand var førstehåndsvidne til
- ikke nødvendigvis i tid
- kan være dårlig grundet tendens
-
andenhånds
- beretning fra en person, som ikke selv var tilstede
- bygger på andres beretninger
-
Kritisk vurdering:
-
mål:
- at finde ud af nøjagtigt hvad man kan sige og ikke kan sige, på baggrund af de oplysninger man har til sin rådighed
- nås sjældent
-
dét man når, er at opstille et tentativt svar på sine spørgsmål
- underbygget af oplysninger man har hentet ud af sit kildemateriale
- og argumenteret for holdbarheden af
- efter at have overvejet alle mulige modargumenter
-
Udsagnsevne:
- værdien af de oplysninger, man har udvundet af en kilde
- læse så præcist som muligt, så man får fat i hvad der rent faktisk står
- hvad kan teksten oplyse om nøjagtig det emne og dén problemstilling, man bruger det som kilde til?
-
udsagnskraft:
- værdien af de oplysninger, man har fundet
- for at vurdere udsagnskraft, må kilde anskues som levn af ophavssituation
-
første skridt:
-
bedømme autenticitet
- er teksten hvad den giver sig ud for at være?
-
ophavssituation:
- enhver kilde skal anskues som levn af sin ophavssituation
-
spørgsmål:
- hvem?, Hvor?, Hvornår?, Hvorfor?, Hvad?, Hvordan?
- tænke sig til eventuelle forhold, som kunne svække kildens troværdighed
- selvom en tekst indeholder oplysninger om sig selv, er det ikke sikkert man kan stole på disse oplysninger
-
Tendens:
- en kilde vil ofte være preget af en mere eller mindre bevidst tendens hos ophavsmanden
- politisk tendens
- erindringer ofte præget af tendens til at fremhæve ophavsmands egen rolle i begivenhederne
- enhver tekst har et formål og dermed en tendens til at fremstille tingene på en bestemt måde, fra en bestemt vinkel
- den fuldstændigt neutrale og objektive tekst findes ikke
-
tendens kan have stor betydning for en kildes udsagnskraft
- både i positiv og negativ retning
- hvis et udsagn går imod tekstens generelle tendens, øger det udsagnets troværdighed
-
Om kildernes tidsfølge:
- en andenhånds-kilde vil altid være opstået senere end dén kilde, den har sine oplysninger fra
- en sekundær kilde vil altid være opstået senere end den primære
- begge begreber understreger betydning af kilders tidsfæstelse
- vigtigt at udarbejde kronologi
-
Begrebet "Harmonisering":
- at undlade modstridende oplysninger i en gruppe kilder, i forsøget på at opnå et helhedsbillede
- ikke tilladt
-
kildekritik drejer sig om at bringe kilder i krig med hinanden
- slå ned på punkter, hvor kilder ikke stemmer overens
-
Begrebet "repræsentativitet":
- stikprøver foretaget af et kildemateriale som er for stort, til at en grundig analyse er mulig
- for at undersøgelsens resultater skal få gyldighed for hele det område den dækker, skal udvalget være repræsentativt
-
et udvalg er repræsentativt hvis enhver enhed har haft en kendt sandsynlighed for at komme med i udvalget
- volder vanskeligheder i praksis, især i historisk sammenhæng,
- en del af kildematerialet mangler typisk
- i historisk sammenhæng bruges "repræsentativitet" synonymt med "typisk"
- optræder især i struktur-historiske problemstillinger
- sjældnere i begivenhedshistoriske sammenhænge